Loading

To-go-kop i lækkert design!

DSC_0065Som jeg har nævnt en gang eller to er jeg utrolig glad for kaffe og jeg må indrømme at jeg sjældent kan nøjes med én kop om dagen. Timerne i skolen kan især være hårde at komme igennem uden kaffe og i længden kan det altså blive en dyr fornøjelse, både for min pengepung, men også hvis man bare tænker lidt på miljøet. Så da jeg så KeepCup for første gang, var jeg ikke i tvivl om at jeg måtte eje en! 

Hvis du ikke har hørt om KeepCup før, er det verdens første genbrugelige kop i baristastandard. KeepCup er produceret af plastik så den vejer meget lidt og er nem at have med på farten. Du kan altså tage koppen med når du henter din to-go kaffe, enten på din yndlings kaffebar eller i skolens/arbejdets kaffeautomat. 

De laves i rigtig mange fine farver, både stærke pangfarver og de mere neutrale og dæmpede pastel farver. Derudover har de lavet en ny limited edition med kork, nøj den er fin! Hvis du vil have din helt egen unikke KeepCup kan du også selv designe den, hvilket jeg har gjort. På den måde kan man selv vælge størrelsen og den farvekombination man gerne vil have.  Jeg har valgt nogle relativt neutrale farver på selve koppen og låget, og så en super fin indigo pastel farve til båndet. 

Du kan designe din egen to-go-kop på KeepCups hjemmeside (her) eller du kan købe dem færdiglavede hos blandt andet Cafe Glad og Sigfred’s Kaffebar. 

KeepCup-Padre-Group heads 2_LRKeepCup-Padre-Group Heads_LRKeepCup-Padre-Latte Art 2_LRKeepCup-Padre-Pour over_LR

Leave a reply

Your email address will not be published.