Loading

Katrine Langvad – Cafe og restaurant skribent

Katrine01Navn: Katrine Langvad

Alder: 26 år 

Instagram: katrine.langvad

Hjemmeside: rustickitchenaffairs.com

Hvad laver du til daglig?

Til dagligt studerer jeg Global Nutrition & Health på VIA University College. 

Hvad laver du i fritiden?

I fritiden bruger jeg en del tid på min blog Rustic Kitchen Affairs. Rustic Kitchen Affairs er en madblog med fokus på sund mad med naturlige og økologiske ingredienser, serveret med et simpelt og rustikt udtryk. Lige så meget, som jeg elsker at lave mad, lige så meget elsker jeg den del, hvor maden skal spises. Derfor er jeg efterhånden med i en hel del madklubber, hvor jeg mødes med mine veninder, får vendt verdens situationen og afprøvet den seneste madfetich. Når det ikke skal handle om mad, tager jeg gerne løbeskoene på og løber en tur i skoven og ned langs stranden – der findes intet bedre energi boost! 

Hvad brænder du for?

Mad!! Betyder også, at jeg er pjattet med at gå på opdagelse i Aarhus, enten for at finde nye cafeer eller restauranter, eller for at vende tilbage til yndlingsstedet hvor jeg føler mig så meget hjemme, at jeg kunne rende rundt i hjemmestrikkede sokker. I min optik er en cafe latte mere end blot mælk med et skud espresso; det er oplevelsen, rummet og atmosfæren, som både stedet og personalet er med til at sætte rammerne for.

Hvad er dine ambitioner for Aarhustøsen?

Jeg håber på at kunne inspirere og skabe en lyst til at gå ud og udfordre cafe- og restaurantlivet i Aarhus. Mon ikke, at flere kan nikke genkende til at komme de samme trivielle steder?! Jeg vil opfordre til ikke altid at gå med det sikre valg, men i stedet prøve noget nyt, stille krav, og finde en masse af de unikke og skønne steder, der gemmer sig i bylivet.

 

Leave a reply

Your email address will not be published.