Loading

Katrines majfavoritter

Skabelon kopi.jpg1. Asparges er klart en af mine forårsfavoritter! De er i sæson fra start maj til slut juni, så det er nu de skal i salaten, i en tærte, på grillen, blancheres eller bare spises som de er…

2. Chiafrø er blevet hypet en hel del på det seneste og jeg kan ikke se mig fri for at være hoppet med på “super-frø-bølgen”!  Du kan bruge dem i smoothies, overnight oats, brød og mysli, for bare at nævne nogle. Ernæringsmæssigt har de et højt indhold af omega-3 fedtsyrer og kostfibre, så igang med at eksperimenter! Du kan læse mere om Chiafrø her

3. Stimorol peppermint tyggegummi er en obligatorisk bestanddel i min taske og der er ikke noget værre end at komme afsted uden. De er perfekte til at tage den værste kaffeånde og til at stille trangen til søde sager!

4. Dermalogica Oil Free Matte Spf30 er også blandt mine majfavoritter. Vejret er for alvor begyndt at blive godt og jeg er meget påpasselig med at beskytte min hud ordentligt for at undgå solskader (jeg har lært det på den hårde måde). Personlig er jeg ret glad for Dermalogicas ansigtsprodukter da de er meget milde og ikke indeholder parfume. Dermalogica Oil Free Matte kan købes her. 

5. Rabarber er endnu en af de skønne ting ved foråret og så snart de første danske rabarber bliver solgt ved min lokale grønthandler, ryger der et bundt med i kurven. Rabarberkompot, rabarbergrød, rabarbercrumble, rabarberkoldskål, MUUUMS!!!

6. Koldskål er helt sikkert også en af de ting der hører foråret og sommeren til. Jeg foretrækker at lave min egen koldskål, men skal det være nemt, er Arlas koldskål min foretrukne! I stedet for kammerjunker plejer jeg at lave en hjemmelavet havregrynscrunch og toppe den med jordbær.

Leave a reply

Your email address will not be published.