Loading

Sommerferie og tid til IS!

Igår var jeg til min sidste eksamen hvilket betyder at jeg har 2 måneders SOMMERFERIE! Den skal bruges på arbejde, blogging, løbetræning, strandture, grillaftener, ferie på Bornholm, en weekend i København og så skal der spises is, maaaasser af is! Derfor handler denne uges indlæg om hvor du kan få den bedste is i Aarhus!

DOLCE VITA
Første isbar på listen er Dolce Vita! Jeg bor intet mindre end 50 meter fra Dolce Vita på Trøjborg, så det plejer at blive til en del besøg hen over sommeren. Det er virkelig lækker italiensk is og så har de noget ingen andre isbutikker har, nemlig deres hvid chokolademousse!!

Skærmbillede 2014-06-19 kl. 13.05.19

BEN & JERRY’S
En anden is jeg er meget glad for er Ben & Jerry’s. Mit valg falder stort set altid på Chocolate Fudge Brownie… What can I say, I’m a chocolate kinda’ girl. Jeg har dog overvejet om jeg skal prøve den nye variant Greek Style Frozen Yoghurt, nogle der kan anbefale den?

Ben

PARADIS IS
Når vi snakker om is, er det svært at komme udenom Paradis Is. De har virkelig et stort udvalg og eksperimenterer hele tiden med nye smagsvarianter. I år har de for eksempel lavet en sarah bernhard is og karamelis med fudge og havsalt – helt klart to varianter jeg skal forbi og smage i løbet af sommeren! 

Skærmbillede 2014-06-19 kl. 11.47.25

MISTO
Et sidste sted jeg vil nævne er Misto i M.P. Bruuns Gade. Jeg har endnu ikke selv smagt deres is, men jeg har hørt rigtig gode ting om den. De bruger ingen kunstige farvestoffer og så meget som muligt er økologisk. Derudover kan man få laktosefri is og is der er sødet med stevia. Jeg er vild med konceptet og Misto er helt klar på min to-try-is-liste, hvis der findes en sådan!?

misto

Har I nogle yndlings isbarer her i Aarhus som fortjener et shout out?

Leave a reply

Your email address will not be published.