Ugens Aarhustøs: Michelle Bach

SONY DSCMichelle Bach

26 år

Instagram: Michelle_bach

Blog: www.ohyouprettythings.dk

Kunsthal Aarhus’ website: www.kunsthalaarhus.dk

Michelle bor sammen med sin kæreste Jonas og deres lille guldfisk Charlie i en lejlighed på 5. sal i guldalderkvarteret mellem Aros og Godsbanen. Hun flyttede til Aarhus i 2007, da hun begyndte at studere medievidenskab på universitetet. 

Hun arbejder som publikumsudvikler hos Kunsthal Aarhus og freelance kommunikationskonsulent og åbner snart sin hjemmeside om hendes freelance kommunikationsydelser.

Michelle elsker at tulle rundt i byen, købe fine blomster og drikke kakao på Cafe Englen med kæresten efterfulgt af en hyggelig bif tur. Jeg har interviewet Michelle om hendes forhold til Aarhus og hendes yndlingssteder og håber du kan finde lidt inspiration til din næste Aarhus oplevelse ♥

Hvad elsker du mest ved Aarhus?

Aarhus har en helt bestemt stemning, som jeg virkelig holder af. Byen er intim, men har alligevel rigtig meget at byde på. Aarhus’ force er helt klart det kulturelle niveau, som er overraskende højt for en by af denne størrelse. Derudover holder jeg af, hvordan byen på én og samme tid giver mig mulighed for at gå rundt på må og få og være alene blandt mange, men samtidig nyder jeg også, når jeg render på venner og bekendte i byen. Jeg kan rigtig godt lide, at jeg kan hoppe på cyklen og komme lige derhen jeg vil – til stranden, i skoven, i byen, i parken og så videre. Jeg føler mig hjemme i Aarhus.

Hvor finder man den bedste kaffe/te? 

Jeg er rigtig glad for at komme hos Sigfreds Kaffebar i Vangaards boghandel. Stemningen er huleagtigt, mørk og hyggelig. Og så er kageudvalget ganske hæderligt.

Hvor finder man den bedste frokost? 

Der er lidt forskellige steder, men Café Englen eller Juliette på Jægergaardsgade er to rigtig gode steder at få en god frokost i nogle dejlige omgivelser med god service.

Hvor finder man den bedste brunch?

Jeg har faktisk det endnu til gode, men jeg vil så gerne prøve Bistro 65’s legendariske brunch.

Hvor går du i byen? 

Det er lidt forskelligt, men jeg drikker gerne drinks på Café Drudenfuss, men ellers tager jeg gerne på Sway, Café Paradis eller HQ  for at danse natten væk, hvor der alle tre steder serveres Blå Thor. Når Culture Works arrangerer fester på Godsbanen eller andre steder, så er det bestemt også værd at tage med til. Ellers kan man finde mig på en af Aarhus’ bodegaer eller på Vesterlauget på Vestergade.

Hvad køber man det lækreste tøj? 

Jeg shopper primært hos COS, men ellers står secondhand enten på loppemarkeder eller i forskellige genbrugsbutikker højt på listen over, hvor jeg lægger de fleste af mine shoppingpenge. 

Hvor køber man det bedste make-up og andet dullegrej? 

Det er helt klart hos Naturskøn på Guldsmedegade, som har fokus på grønne, økologiske og naturlige skønhedsprodukter. De har det lækreste udvalg i de skønneste lokaler, men det, der gør stedet til en favorit, er deres helt unikke service og kendskab til, hvilke produkter der vil være gode for én.

Hvad er dit “hemmelige” sted i Aarhus – altså et sted ikke mange kender?

Kunsthal Aarhus har en fantastisk hyggelig gårdhave, som indbyder til afslapning, men som mange (endnu) ikke kender til. Derudover er stedet meget stemningsfuldt med en altid spændende og interessant udstilling. 

Hvad gør du, når du skal forkæle dig selv lidt ekstra?

Så går jeg en tur rundt i Aarhus, køber blomster hos blomstermanden på strøget og tuller rundt i lidt forskellige butikker. Og spiser chokolade fra Summerbird.

Hvad vil du helst lave en lørdag aften i Aarhus?

Der vil jeg gerne starte med en god middag med mine venner, kæreste og masser af rødvin. Og så skal vi danse indtil den lyse morgen. Enten hjemme i vores egen lejlighed med udsigt til Aros regnbuen eller et sted ude i byen. Det kunne være på HQ eller Café Paradis.

Hvad vil du helst lave en spontan fri eftermiddag i Aarhus?

Tulle rundt i byen på må og få sammen med en god veninde eller min kæreste – måske ende på Løve’s Bog & Vincafe til en Høker Bajer eller en flaske vin. Derefter kunne vi for eksempel tage ud at spise eller til en koncert eller en udstilling på et galleri eller museum. 

Hvad vil du helst lave om søndagen i Aarhus?

Starte med en god langsom morgenmad – gerne med croissanter fra Briancon, derefter vil jeg gerne ud og træne, og så skal min kæreste og jeg gå en tur langs Brabrandstien eller i Marselisborg Dyrehave. Derefter kunne vi finde et sted drikke en kop varm kakao – for eksempel Cafe Englen som laver en særdeles syndfuld én af slagsen – og så i Øst for Paradis for at se en film.

Hvad er dit næste arrangement/event i Aarhus?

På fredag d. 20. September skal jeg til fernisering på Kunsthal Aarhus’ næste udstilling, som hedder #Systemics 2. Man kan se mere til udstillingen her: http://kunsthalaarhus.dk/programme#overlay=programmes/systemics-2-as-we-may-think-or-the-next-world-library. Derudover er der dette event, som jeg håber, jeg kan komme med til: Aarhustoesen/#/events/730180523663939/?notif_t=plan_user_invited 

Hvad er dit absolut yndlingsspot?

Jeg er faktisk rigtig glad for de store vinduer i vores lejlighed, hvor man kan sidde og putte sig, imens man kigger ud på Aros’ regnbue

Tak for inspirationen Michelle ♥

Kommentarer

  1. Vil bare lige sige, at jeg synes det er en vildt fed Aarhus-blog du har. Jeg glæder mig til at følge den, for jeg er selv en rigtig Aarhus-pige!

Trackbacks

  1. […] Jeg er blevet interviewet af Kathrine om lidt forskellige tip til Aarhus. Her fortæller jeg blandt andet, at Cafe Englen laver en særdeles syndig kakao,, at det er hyggeligt at gemme sig på Sigfreds kaffebar, at jeg gerne spiser frokost hos Juliette og danser på Café Paradis. I kan læse interviewt her. […]

Skriv kommentar

*